§ 1.
Have Vi Kompagniet og dennem som samme representerer, allernaadigst tilladt, bevilget og befuldmægtige, saa og hermed tillade, bevilge og befuldmægtige at oprette med Regieringerne i Vestindien, i Vores Navn, Alliance og Forhandlinger, saa og imod dennem udi i Nødsfald, maa de enten med Vaaben eller Gevalt blive turberet(7), gribe til saadanne Defensions- og Offensions-Middel, som de for Kommersiernes og Trafiquens Tiltagelser og Beskyttelse nødig og tienlig eragter, mens hver Viderværdighed(8) dennem af Europæiske Herrer, Potentater(9) eller Stater kunne tillegges, derom skulde de, førend at skride til nogen Extremitet, Os allerunderdanigst tilforn(10) berette og referere, og derpaa Vores allernaadigste Ordre forvarte(11). Dog dersom de virkeligen med Vaaben og Gevalt af dennem blive angreben, da dennem at stande frit fore sig at værge og forsvare. Og ville Vi, til hvis Forhandlinger, som Kompagniet med Regieringerne i Vestindien, som forbemeldt er efter Tiid og Leilighed til Kommersiernes Tiltagelse nødig(12) og tienlig befinde, at indgaae, ikke alleneste dennem med fornøden Creditiver(13) og Ratifikationer(14), naar det begieres og behøves, allernaadigst forsyne, men endogså til alle udlændiske Potentater, naar Kompagniets Fornødenhed det udkræver, saadanne Rekommendationer(15) og Forskrivelser forlehne, som til deres Fordeel, Gavn og Beste kunde være, og de af Os allerunderdanigst begierer.

§ 2.
Iligemaade ville Vi Kompagniet hermed allernaadigst Fuldmagt givet have, paa saadanne Stæder at oprette Fæstninger, Logier(16) og Contorer, som de eragter for Kommersierne sammesteds at være, og de med Regieringerne der i Landet kunde komme overens med om, saa også paa de Øer og Lande, som ingen Folk [be]boe, og ingen anden tilhøre, hvor de det nyttigst og best befinder, og hvis deslige af Kompagniet skeer, maa dennem for Eyendom tilhøre. Og saasom Kommersierne ere den eeneste Aarsag hvorfore Fæstninger og Logier skal bygges, og Kompagniets Velfærd deri bestaaer, at saadanne Kommendanter og Gouverneurer dertil vorder beskikket, som de kan være tient med, da ville Vi samme Officerer eller efter Kompagniets Forslag og Nomination(17) selv sette og forordne, og derforuden i Særdeleshed bemeldte Officerer beordre, udi alle Maader at søge Kompagniets Beste, ikke heller skal dennem nogen deslige for høyere Besoldning(18) forordnes(19), end de selv eragter deres Stat(20) og Udgifter kan taale.

§ 3.
Vi ville og af sær[lig] Kongelig [Bevaagenheed] til Kompagniets fremverk og Nytte for Trafiquen bevilge og befale, at saa længe dette Kompagnie bliver bestaaendes, Kommandanterne og Garnisonen, og hvem der paa Vores Vegne der at befale haver, sig ikke med nogen Kiøbmandskab eller Handel befatte skal, og at ikke heller nogen skulle tilstedes nogen sær eller anden Handel, end paa Kompagniets Vegne nogensteds i Vestindien eller de Charibiske Øer, under Vores Protection at drive, men at hvo der at befale have, og alle andre saavidt Handelen angaaer, skulle staae under Kompagniets Direktion, og intet i nogen Maader derudi foretage, uden med Kompagniets forordnede Kommersie-Direkteurer deres Raad og Villie, ikke heller uden Kompagniets, eller hvem de for Handelen did hensætte, deres Minde(21) sig i nogen Krig eller fiendtlig Nation indlade, enten med Europæiske eller Indianer, og ingenlunde med nogen Europæisk Magt uden Vores egen allernaadigste Villie og Ordres, som tilforn formeldt er. Det skal Kompagniet tilladt være, Staten(22) udi Vestindien selv efter egen gode Villie at formere, og Tid efter anden at forhøye og forringe, og saadanne Betienter af Høye og Lave didhensende, eller der sammestæds antage og afsætte, som de for det Gemeene Beste tienlig eragte, saavidt Negotiens(23) Stiftelse og Befordring angaaer.

§ 4.
Og eftersom nu i Begyndelsen Kompagniet ikke kan vorde saa mægtig med sine egne Skibe Farten fuldkommen at beseile, da ville Vi allernaadigst laane dennem i de 3 første Aar et af Vores Skibe, hvilket Vi allernaadigst selv med al Fornødenhed ville udreede lade, uden noget af Kompagniet derfor at fordre. Det første Aar bliver paa den Kondition(24), at skulle give Os Halvdelen af alt Træ, Pokkenholt, eller andet som de fører, og lige saa Halvdelen af det Salt de der kan bekomme, men for de andre vare, da skal de give til Fragt af hver Læst(25), 4000 Pund til Lasten at regne, 30 Rigsdaler, men de andre efterfølgende Aar skal de give af hver Læst 40 Rigsdaler, læsten som forbemeldt til 4000 Pund at regne, dog af alle Slags Træe og deslige, som for Baglast(26) føres, skal de være Fragt-frie, og skal de ikke give Fragt af meere, end hvad de ved deres Retourer her udleverer. Og paa det de desto lettere kan komme med Tiden til deres egne Skibe-romme(27), da ville Vi dennem allernaadigst tillade, at saasnart deres Middel(28) det kan taale, maa de selv have og sig paa egen Bekostning forskaffe et Fløytskib, for at hente Salt i Spanien, paa hvilket de maa nyde samme Privilegier, som de første monterede Skibe paa Spanien, omendskiønt de ikke ere efter deres Sorter bygt(29), som for Defensions-Skibene opsat er. Vi ville dennem allernaadigst tillade, om ikke imellem Vores Officerer saa bekiendte Folk paa de Fahrvande findes, som til samme Skibe behøves, at de dennem da selv dertil maa for-skaffe. Vi ville dennem også allernaadigst laane een af Vores smaae Jagter(30), som de maae have der i Landet(31) paa 3 Aars Tid at bruge. Og dersom den da er saa beholden, at den kan hidbringes, skal de den igien hidskaffe, hvis ikke, skal dennem ikke noget derfor paaregnes, mens naar de Aar have Ende, da skal de sig enten selv Skibe forskaffe eller befragte.
Iligemaade ville Vi allernaadigst laane Kompagniet Vores SøeFolk til at befare og føre de Skiberomme, som de enten selv lader bygge og kiøbe til Indiens(32) fart. Dog saa, at de af deres egen Kassa samme Søe-Folk den aarlige Løn giver, som de ellers hos Os havde at bekomme, saa og med fornøden Proviant og Kost, saalænge de paa Skibene farer, forsyne, og ville Vi allernaadigst samme Folk saalænge de saaledes i Kompagniets Tieneste farer, lade beholde de Huuse(33), som de allerede kunde tilforn besidde, og derforuden aarligen af Vores Admiralitets Middel give til deres her efterladte Hustruer deres Kost, som de dem lade nyde, og ville Vi ogsaa tillade alle Kompagniets Skibe og Fartøyer af føre Vores Flag, og dennem med fornødne Passer(34), naar Behov giøres, forsyne.

§ 5.
Og eftersom Gudsfrygt er en Kilde til al Velsignelse, og med Guds Bistand kunde det at forhaabe, at mange Indianere, naar de ret blive undervist, skulde fra den Hedenske Vildfarelse omvendes, det og derforuden fornøden er, at Kollonierne der stedse i den sande Gudsfrygt underviises og erholdes, da paa det der altid saavel i landet som paa Skibene kunde være dygtige Præster, ville Vi allernaadigst de Personer, som Directeurerne dertil beskikker, og sig i Lærdom og Levnet vel forholder, til vaccerende(35) Præste-Kald ved deres Hiemkomst forfremme, og dennem indtil de nogen slig Forfremmelse erlanger, af de Midler, som Vi til Søe-Statens(36) Udgifter haver deputeret, lade underholde.

§ 6.
Vi have og allernaadigst bevilget, at Vores Søe-Folk, som enten paa Vores til Kompagniet forundte, eller Kompagniets egne Skibe farer, skulle, saa længe den Reise varer, være forpligt[iget], at staae aldeeles under Directeurernes eller deres Fuldmægtiges Kommando og svare dennem, saa og for deres Afreise i den Eed(37) de for Os giøre skulle anlove efter Kompagniets Ordre sig troelig og vel at skulle rette, og sig udi Særdeleshed efter deres Instrux(38), hvad Negotien angaaer, paa den dennem anbefalede Reise at forholde.

§ 7.
Vi ville ey heller nogen anden end dette Kompagnie, enten vore egne Undersaatter eller Fremmede, saalænge bemeldte Kompagnie staaer, give nogen Pas eller Tilladelse at fare paa Vestindien, ved hvad Vey det og være kunne, og hvem som betrædes imod denne Vores Kongelige Oktroy den Fart at giøre paa de Stæder Kompagniet tilkommer, skulle have Skib og Gods til Kompagniet forbrudt(39), og bemeldte Kompagnie hellers tilladt være allene at beholde hvis Skib, Fartøy og Gods de sig med egne eller befragtede Skibe bemægtiger, undtagen den Tiende Deel, som af alle bemeldte Priiser(40) Vores Rigsadmiral skal tilkomme.

§ 8.
Kompagniets Skibe eller Gods enten i Almindelighed eller i Særdeleshed skulle ingenlunde for nogen Aarsags Skyld, hvad det og være kunde, arresteres, eller til nogen anden Brug imod Kompagniets Villie hensendes, være sig enten i Freds- eller Feyde-Tider, mens Kommersien altiid sin frie Løb ubehindret lades.

§ 9.
Vi have og ydermere allernaadigst bevilget, at alt det, som de til deres Equipage(41) og Kargasons(42) Udreedning behøve, maae være frie for Told, mens paa alle de Vahre, som de fra Indien hidfører, derpaa skal gives en rigtig underskreven og med Kompagniets Bøger overensstemmende Fortegnelse, saaledes som Kompagniet agter at svare til. Hvad siden af samme Vahrer udføres af Vores Riger og Lande paa nogen fremmede Stæder, deraf skal gives Een pro Cento, mens af hvis i bemeldte Vores Riger og Lande consumeres Halvtredie pro Cento, hvorover de da hver Aar ved Aarets Slut skulde giøre Rigtighed(43).

§ 10
. Kompagniet skal og have sin egen Vægt og Maal, og deraf i alle Tilfælde sig betienne, dog at den er [med] Vores her udi Vores Kongelige Residens Stad Kiøbenhavn brugelige Vægt og Maal konform44

§ 11
. Og eftersom samme Kompagnie er et gandske nyt Værk, og end ingen er som sig samme antager, og dog endelig strax behøves dennem, som kan have Forsorg baade for Midlerne(45) at indsamle, saa og de fornødne Vahre i rette Tiid dertil forskaffe, have Vi dertil Jens Juel, Kancelie-Raad og Vice-Præsident udi Kommerse-Kollegio(46), Peder Pedersøn Lerche, Assessor(47) udi Vores Høyeste Ret og Kommerse-Kollegio, og Hans Hansen, iligemaade Assessor i Kommerse-Kollegio for Directeurer udkaaret og forordnet, til hvilke trende, naar saa mange Interessentere(48) i Kompagniet kommer, som dertil behøves, endnu Tre af Kompagniet skal udvælges, og naar nogen herefter afgaaer, da skal altid i deres Stæd andre af Kompagniets Interes-sentere udvælges ved de fleeste Stemmer. Og have Vi allernaadigst bevilget, at Partisipanterne(49), som Votum have, Directeurer over dette Kompagnie maae sætte, og herefter i dødelig eller andre uomgængelige Tilfælde altiid beskikke, som efter den paa Kommerse-Kollegii allerunderdanigst giorde Forslag bevilgede Reglement Kommersierne i Vestindien dirigere skulle, dog saaledes at ingen bliver udvalgt til Direkteur uden den, som tilforn er Partisipant, og haver i Kompagniet indlagt To Tusinde Slettedaler(50) Kapital.

§ 12
. Forbemeldte Kompagnie skulle og allernaadigst tilladt være sin egen Ret at have, saa Direkteurerne maa kiende og dømme i alle dennem selv og deres Betienter(51) angaaende Tvistigheder og Sager, som af den Indianske Handel dependerer(52), fra hvilket Foro ikke til nogen anden end Vores Høyeste Ret maae appelleres.

§ 13
. Og skulle alle Haandværks- Arbeyds- og Søe-Folk, som i Kompagniets Tieneste fra fremmede Stæder indkomme, nyde samme Vilkaar, som andre Vores kiære og troe Arve-Undersaatter, og de, saavelsom deres efterladte Hustruer og Børn for Siette(53) og Tiende Penges Udgift være frie og forskaanet, naar de af Kompagniet forloves(54), og sig af Riget begiver, desligeste alle Kompagniets Haandværks- Arbeyds- og Søe-Folk ey i nogen deres Arbeyde, af hvo det være kunde, vorde hindret eller derfra taget, saa at bemeldte Kompagniets Folk ikke nogen Hinder, Forfang eller Molestie(55), af nogen af Laugene(56) tilføyes i nogen Maader, saalænge de ikke videre end for Kompagniet arbeyder, og ellers alle som i Kompagniets Tieneste paa deres Skibe farer, og i Indien(57) bruges, saa og deres daglige Betiente her, maae for saa lang Tiid de ere borte paa Reysen, eller de, som de i deres Tieneste daglig her bruger, i Tienesten hos dennem forbliver, for dennem selv, deres Hustruer og Børn være fire for all Borgerlig og Byens Tynge.

§ 14
. Og eftersom Kompagniet fattes Folk for at bygge og forsvare de Pladser og Logier, som de for deres Sikkerhed behøver, saa og for Kolonierne at peuplere og Landet at dyrke og tage i Optagelse, da have Vi dennem allernaadigst forundt af hvert Kompagnie af de geworbene [soldater](58) To Mænd, som kan være gode stærke og dygtige Folk, af de, som ere gifte og nogen Handværk kan, og herforuden til Planter(59) og anden deres Tieneste saa mange af de som i Vores Jern(60) og Fængsel dømmes, som de dertil tienlig eragter, og af Quindfolk saa mange som de begieres af de, som for deres uskikkelig Levnet er bragt til Hæftelse, og i Spind-Huuset(61) eller andensteds findes.

§ 15
Vi ville og af sær[lig] Kongelig Gunst og Naade Kompagniet saa meget af Vores Huus Børsen oven paa forunde uden nogen Betaling, som de kan fornøden have til at holde deres Forsamlings-Pladser(62) og deres Bogholderie paa, og til Pakhuus og Rum, den Hvelving og de Rum, som Salt-Kammeret til deres Saltes Indlæggelse have haft, hvilke Pladser dennem af Vores Kommerse-Kollegio skal anviises.

§ 16
Herforuden have Vi tilladt, at dersom det Glückstadiske Afrikanske Kompagnie ikke Os saa fornøyelig forsikkrer om samme Kompagniets Fortsættelse, som Vi dennem have forelagt, maa det dette Vestindiske Kompagnie frit staae samme Kompagnie at antage(63), med lige samme Privilegier og Frieheder, som de nu derpaa have. Dog skal de i saadan Tilfald betale samme Kompagnie all deres der havende Stykker(64), Gevæhr og Munition, saa og tillade dennem selv deres der forhaanden værende Vahre at bortføre, og deres i Landet staaende Gield indfordre, med mindre dette Kompagnie dennem det vil betale og fornøye, hvilket skal staae til deres frie Villie. Mens eftersom Fæstningerne i saadan Tilfald Os saasom ex derelicto(65) tilkomme, dennem ville Vi da dette Kompagnie uden nogen Vederlag overlade, som de da og siden maae antage og selv erholde. Endeligen have Vi og af sær[lig] Kongelig Gunst og Naade bevilget, at Kompagniets Betienter i Indien, som Kompagniets Forretning have, maae bruge Vores Sigil(66) i de Sager, de der til det Gemeene Kommersiernes Beste have at expedere. Thi forbyde Vi alle og enhver herimod eftersom foreskrevet staaer at hindre eller i nogen Maader Forfang at giøre, under Vor Hyldest(67) og Naade.

Givet paa Vort Kongelige Residens Slot i Kiøbenhavn den 11. Martii 1671.

• Gør dig det helt klart, hvad der står i de enkelte §§. Find eventuelt først hovedsætningen (komm.: 'helsetningen på norsk).
• Hvordan begrunder Christian V etableringen af kolonier i Vestindien ?
• Hvordan hjælper Kongen Kompagniet med at etablere sig - både i Danmark og i Vestindien ? Anfør konkrete eksempler.
• Hvilke rettigheder og pligter tildeles Kompagniet ?
• Hvordan skal Kompagniet ledes ?
• Find nogle klart merkantilistiske træk ved oktrojen!

Jeg, Philip Gardelin, gør hermed vitterligt for alle øens negre: Da det desværre er kommet mig for øre, at vore negre, der af Gud selv er gjort til slaver, ikke alene forsømmer deres slavepligter mod de blanke(69) i almindelighed ......... men også opfører sig ulydigt overfor deres herskaber, hvis penge de dog er, og derfor desto mere til underdanighed forpligtet, og da der blandt negrene begås megen tyveri og andre ondskabsfulde og strafværdige ting .... så er det i Rådet(70) besluttet af offentliggøre følgende artikler ..:

Enhver slave, der ophidser andre slaver til at løbe maron(71) for at han selv kan komme på fri fod, skal knibes 3 gange med gloende jern og hænges af myndighederne.

Medskyldige i et komplot skulle miste et ben, med mindre deres mestre(72) ville pardonnere dem med at miste et øre og få en lussing af 150 slag.

Den neger, der har kendskab til et sådant forehavende og ikke melder det til de blanke, skal af myndighederne brændemærkes på panden og tildeles 100 slag med pisken

Den, som angiver et komplot af negre, skal nyde 10 piastre for hver skyldig funden neger og hans navn forties.

Alle maronnegre, som er udeblevet i 8 dage, skal i fortet tildeles 150 slag. En neger, der er løbet maron i 12 uger, eller gentagne gange er løbet maron, skal ved Rettens mellemkomst miste et ben. Den, som udebliver i 6 måneder, skal miste livet, med mindre hans mester ville pardonnere ham med det ene ben.

En neger, der har stjålet for 4 rigsdalers værdi, skal knibes og hænges.
Små tyverier skal straffes med brændemærke i panden og fra 100-150 slag.

Slaver, som hæler(73) tyvekoster, eller er medvidere derom, skal brændemærkes og have 150 slag.

De, som hæler maronnegre, skal straffes ligeledes.

Den neger, der i vrede hæver sin hånd mod en blank og giver ham knubbede ord, skal uden nåde overgives til retten, knibes 3 gange med gloende jern og derefter hænges, om den blanke forlanger det. Hvis ikke, da skal han miste sin højre hånd.

En neger kan findes skyldig på grundlag af en blank kristens edssvorne udsagn. Er negeren så hårdnakket at han, uagtet de slag han har fået, benægter forbrydelsen, skal han underkastes tortur, hvis formodningen taler imod ham.

En neger, der kommer en blank i møde på vejen, skal gå til side og stå stille, indtil den blanke er passeret ham forbi under straf af en lussing af den blanke.

Ingen slave må ses i byen(74) med stok eller kniv, ej heller må de dermed slås indbyrdes, uden derfor at få 50 slag.

Det såkaldte hekseri(75) blandt negrene, deres overtro og deres gudebilleder m.m., hvormed de tror at kunne skade hinanden, skal afskaffes. Den, der gør sig skyldig i dette, skal have 100 slag(76) .

Den neger, der kan overbevises om at have forgivet nogen eller har været til sinds at forgive, skal knibes 3 gange med gloende jern, derefter radbrækkes(?) og lægges levende på stejle(?).

En fri neger, som hæler enten med en maron eller en tyv eller en anden skadelig neger, skal miste sin frihed, sit gods, og med en lussing forvises(77) fra landet(78)

Al dans, fest, spil og deslige skal være negrene aldeles forbuden, med mindre det sker efter deres mesters eller mesterknægts(79) samtykke og i deres nærværelse.

Ingen neger må sælge nogen provision(80) af kreaturer eller andet uden et tegn fra deres mester.

Ingen plantageneger må findes i byen efter tappenstreg(81) under straf af at bringes i fortet og få en lussing.

Fiscalen(82) skal strikte holde over disse artiklers efterlevelse, hvorefter frinegre og slaver skal dømmes for retten, og denne plakat(83) skal 3 gange hvert år ved trommeslag publiceres.

• Hvad er synet på negrene - både hos Gardelin og som det fremgår i diverse §§ ?
• Hvilke forseelser straffes henholdsvis strengest og mildest ?
• Hvorfor tror du, at Gardelin og myndighederne vil skride så hårdt ind overfor problemer med negrene ? Hvilke overvejelser kan have ligget bag disse §§ ?
• Hvordan vil du tro, at slaveejerne bedømte Gardelins slavereglement ?
• Prøv via håndbøger på biblioteket at få rede på, hvordan man på samme tid straffede folk i Danmark. Sammenlign!

I Hensigt til de Omstændigheder, som følge med Slavehandelen på Kysten af Guinea og med de der kiøbte Negres Overførsel til de Vestindiske Øer, ogsaa i Betragtning af, at det i alle Henseender maatte være velgiørende og gavnligt, om Tilførsel af nye Negre fra Guinea kunde undværes og de Vestindiske Øers Dyrkning i Tiden bestrides med Arbeidere, som, paa Øerne fødte og opdragne, vare fra Ungdommen af vante til Arbeidet, Himmelegnen og dem, under hvilke de skulle arbeide, har Kongen ladet undersøge, hvorledes og naar dette maatte blive mueligt.
Ved denne Undersøgelse er det blevet sat uden for Tvivl, at det kan blive mueligt og er fordeelagtigt for de Vest-indiske Øer at undvære Indkiøb af nye Negre, naar Plantagerne engang ere blevne forsynede med tilstrækkeligt Antal i det for Formerelsen fornødne Forhold; naar Understøttelser for de Plantage-eiere, som dertil trænge, kunne giøres muelige, og der sørges for at fremme Negrenes Ægteskaber, Oplærelse og Sædelighed. For altsaa at sætte de Vestindiske Besiddelser ud af den Afhængenhed, hvori de vare og ere i Henseende til Negres Tilførsel, og for omsider at giøre Negres Tilførsel unødvendig, er det at Kongen nu til hver Mands Efterretning kundgiør sin Villie om en Deel herhen hørende, som nu behøver strax at bekiendtgiøres, og herved saaledes befaler:

Med Begyndelsen af Aaret 1803 skal al Negerhandel for de Kgl. Undersåtter ophøre paa de Afrikanske Kyster, og hvor den ellers kunde finde sted uden for de Kgl. Besiddelser i Vest-indien, saaledes, at efter dette Tidsrums Udløb ingen Neger eller Negerinde enten paa Kysten eller paa andre fremmede Steder maa ved eller for Kgl. Undersåtter indkiøbes, i Kgl. Under-såtters Skibe føres, eller til de Kgl. Vestindiske Øer til Salg indføres, og at al mod dette Forbud stridende Handel skal efter denne Tid ansees som ulovlig.
Imidlertid, fra nu af nemlig og indtil Udgangen af Aaret 1802, maae det være tilladt for alle Nationer uden Forskiel og under alle Flage at indføre Negre og Negerinder fra Kysten til de Kgl. Vestindiske Øer.

For de sunde og friske Negre og Negerinder, som i denne Tid saaledes indføres til de Vest-indiske Øer, bevilges, at følgende Partier raae Sukkre maa i egne eller fremmede Skibe inden et Aar fra Indførselen udføres fra Øerne til fremmede Steder i eller uden for Europa, nemlig for hver voxen Neger eller Negerinde 2000 P[un]d brutto, og for hver halvvoxen det Halve, nem-lig 1000 P[un]d, uden Forskiel i Henseende til Kiønnene; men for Børn intet.

Den i F[orordninge]r[ne] 9 Apr. 1764 og 12. Maj 1777, hvilke i Henseende til Neger-handelen herved for Resten hæves, bestemte Afgift ved Slavers Indførsel skal ganske eftergives for de Negerinder, som herefter indføres; hvorimod af de Sukkre, som for indførte Negre eller Negerinder udføres til fremmede Steder, erlægges i udgaaende Told 1/2 Procent mere, end der nu er paabudet.

Videre vil Kongen, i Hensigt til det rette Forhold mellem Kiønnene, fra Begyndelsen af Aaret 1795 og for den følgende Tid eftergive Kopskatten af de Negerqvinder eller Piger, som arbeide paa Plantagerne og ikke ere Huus-Negerinder, hvorimod, fra samme Tid at regne, denne Afgift erlægges dobbelt af alle Plantage-Mands-Negre (See F[ordning] 7. Nov. 1792).

Udførsel af Negre og Negerinder fra de Kgl. Vestindiske Øer forbydes fra nu af paa det strængeste, og undtages fra dette Forbud alene de, som Lovene byde at udgaae, samt de, hvilke General-Gouverneuren og Regieringen paa de Vestindiske Øer i meget enkelte Tilfælde efter Omstændighederne maatte troe sig beføiet til at lade udgaae.

• Hvor og for hvem har forordningen gyldighed ?
• Hvilken overordnet målsætning har regeringen med denne forordning ?
• Hvilke fordele ved ophævelsen af negerhandelen peger regeringen på ?
• Hvilke problemer skabes i Vestindien ved ophævelsen af negerhandelen ?
• Hvordan forestiller regeringen sig disse problemer løst ?
• Forklar regeringens åbenlyse ønske om at forskelsbehandle kønnene ?
• Hvilke midler vil regeringen bruge for at opnå dette mål ?
• Forklar motivet bag § 6

Provisorisk(84) Anordning til at bestemme forholdene mellem Landejendomsbesiddere og de frie Arbeidere af Landbefolkningen.

Jeg, Peter Hansen, Kommandeur af Dannebrogen, kongelig Regjeringscommissær, samt ad interim(85) fungerende Generalgouverneur over de Danske vestindiske Øer, gjør vitterligt: At eftersom Anordningen af 29de Juli forrige Aar, hvorved aarligen Contracter for Arbeide paa Plantagerne indførtes(86), ikke er bleven tilbørligen efterlevet, [og] eftersom saavel Planternes som Arbeidernes Interesse fordrer, at deres gjensidige Forpligtelser bestemmes; og [eftersom] det derhos, ved at undersøge herværende almindelige Brug og hidtidige Contracter og Overenskomster, er befundet hensigtssvarende at fastsætte almindelige Regler for hele Øen til en Rettesnor for alle[s] Vedkommende, bydes og befales herved som følger:

Alle Contracter med de nærværende Plantagearbeidere, der modtage Løn i Penge eller in Natura for saadanne Plantagers Dyrkning, skulle vedblive, som bestemt i Anordningen af 29de Juli forrige Aar, til 1ste Oktober dette aar, og alle deslige Contracter skulle for Fremtiden indgaaes eller ansees for at være indgaede for en Tid af 12 Maaneder, altid fra 1ste Oktober at regne. Forpligtelser, indgaaede af Familie[over]hoveder, forstaaes at indbefatte deres Børn fra 5 til 15 Aar, og andre Paarørende, der hos dem opholde sig og have deres Underhold.

Ingen Arbeider, der, i Overensstemmelse med Foranstaaende, er sysselsat(87) med Plantagedyrkning, maa afskediges, eller løses fra sin indgangne Forpligtelse, saalidet som han selv kan hæve samme, før dens Udløb ved hvert Aars 1ste Oktober, undtagen i efternævnte Til-fælde:

a) Ved Overenskomst mellem Herre og Arbeider, indgaaet i Overværelse af Politimes- teren.
b) Ifølge Politimesterens Kjendelse, paa af Vedkommende fremførte gyldige og billige(88) Grunde.
Lovligt Ægteskab og det naturlige Baand mellem Mødre og deres Børn skal af Politimesteren agtes for skjellig og lovlig Grund til Forsættelse fra den ene Plantage til den anden. Husbonden(89) skal have Ret til at henflytte til hans Kone, og Konen hen til sin Husbond, ligesom Børn under 15 Aar til deres Mødre, alt under Forudsætning af, at der fra Plantage-eierens Side ikke er nogen Hinder mod fornævnte Personers Anbringelse.

Ingen Arbeidscontract skal herefter agtes gyldig medmindre den er indgaaet i Vidners Overværelse og indført i Plantagebogen.

Opsigelse af Tjeneste, saavel fra Arbeidsherrens(90) som Arbeiderens Side, maa kun finde Sted een gang om Aaret, i Løbet af August Maaned. Den indføres i Plantagens Journal, og en skriftlig Tilstaaelse(91) skal gives Arbeideren.
Arbeideren skal have givet eller modtaget lovlig Opsigelse fra Plantagen, hvor han tjener, førend nogen anden kan fæste(92) ham. I modsat Tilfælde er den nye Contract ugyldig, og den Part, der contraherer(93) med en Arbeider, der er i en anden Mands Brød, eller søger at lokke ham af hans Tjeneste, vil være at drage til Ansvar overens-stemmende med Anordningerne.
For det Tilfælde, at nogen Plantageeier eller Forvalter i Løbet af Aaret maatte afskedige nogen Arbeider uden tilstrækkelig Grund eller han maatte afstaae at modtage ham til den bestemte Tid eller findes uvillig til at give ham lovligt Pas, nar gyldig Opsigelse har fundet Sted, da skal saadan Eier eller Forvalter betale Arbeideren fuld Skadegjæld, og desforuden erlægge en Bøde af indtil 20 Dollars. Arbeiderne skulle efter den Klasse(94), hvortil de henhøre, udføre alt Arbeide i Marken, eller ved Værkerne(95), eller hvad der iøvrigt forefalder ved Plantagen, saaledes som det hidtil har været dem anviist, overensstemmende med Aarstiden. De skulle troligen udføre deres Gierning og villig efterkomme Arbeidsherrens eller hans Istedtræders Befalinger og Tilhold.
Ingen Arbeider maa fordriste sig til at foreskrive, hvad Gierning han vil udføre, eller vægre sig ved at forrette det Arbeide, der anviises ham, medmindre han udtrykkeligen er fæstet for et vist Slags Arbeide. Dersom en Arbeider troer sig besværet mere end tilbørligt, maa han ikke derfor forlade sit Arbeide, men kan i tilbørlig Tid henvende sig til Plantageeieren eller Øvrigheden om Opreisning. Det er enhver Arbeiders Pligt ved alle Leiligheder og til alle Tider, at beskytte hans Herres Eiendom, og afværge al Beskadigelse eller Overlast(96), at paagribe de Skyldige, og ikke understøtte eller fordølge(97) nogen ulovlig Fremfærd.

Arbeidsdagene skulle være, som hidtil, alene de 5 Dage i ugen(98) og de samme som førhen. Det sædvanlige Plantagearbeide skal begynde med Solens Opgang og ende ved dens Nedgang(99), saaledes, at der gives een Fritime til Frokost, og tvende Middagstimer fra 12 til 2. Plantere, som maatte foretrække at lade Arbeidet begynde kl. 7 om Morgenen, uden nogen Mellemtid til Frokost, skal det staae frit for at indføre en saadan Arbeidsorden, enten gjennem hele Aaret, eller naar Høsten er til Ende. Arbeiderne skulle møde betids om Morgenen paa de behørige Steder. Naar Opraabelse finder Sted efter Listen, skal énhver svare til sit Navn eller i modsat Fald agtes for at være for sildigt mødt.

Ingen skal være forpligtet til at kaste Græs eller Brænde i Extratimer, i hvad Overenskomster om det Modsatte der end tidligere maatte være trufne, hvorimod Arbeiderne, medens Høsten staaer paa, ville have at hjembringe et Knippe Langtoppe fra Marken, hvor de ere til Arbeide. Naar Karremænd og Crook-gangen(100) ophøre med Arbeidet, skulle de bringe Creaturerne i Stald eller Fold og give dem Foder og anden Pleie, saaledes som hidtil har været Brug.

Under Høsten skal Møllegangen, Crookgangen, Kogemændene, Fyrbøderne, Arbeiderne i Distilleriet(101), og Allesomhelst der ellers have Arbeide ved Møllen og Kogehuset, vedblive deres Arbeide uafbrudt under Frokost og Middagstimerne, saaledes som hidtil; og Kogemændene, Fyrbøderne, Magasbærerne(102) o.s.v. ligeledes blive ved deres Arbeide i Aftentimerne efter Solens Nedgang, naar saadant forlanges eller behøves; men til alle saaledes an-bragte Arbeidere skal der betales en Extragodtgjørelse for sligt(103) Arbeide udenfor de sædvanlige Timer.
Førend de forlade Arbeidet, skulde de dermed Sysselsatte, saaledes som hidtil, gjøre Kogehuset rent, vadske Møllen og feie Magassen o.s.v. Møllen maa ikke gaa efter Kl. 6 om Aftenen og Kogningen ikke fortsættes efter Kl. 10, uden ifølge særlig Tilladelse fra Generalgouverneuren, som i saa Tilfælde vil bestemme, om nogen, og da hvilken, Extrabetaling der skal tilkomme Arbeiderne.

Arbeiderne skulle indtil videre oppebære følgende Vederlag:

a) Brugen af et Huus, eller Beboelsesleilighed, for dem og deres Børn, at bygge og holdes vedlige af Plantagen, men at holde i tilbørlig Orden af Beboeren.

b) Brugen af et Stykke Jord, 30 Fod(104) i Qvadrat, som sædvanlig, for enhver Arbeider af 1ste og 2den Klasse, eller, om det er Jordlod, der ikke ombyttes, er til 50 Fod i Qvadrat. Arbeidere af 3die Klasse ere, om der maatte blive dem tillagt nogen Jord-lod, dog ikke berettigede til nogen saadan.

c) En ugelig Løn af 15 Cents om Dagen til enhver Arbeider af 1ste Klasse, 10 Cents til enhver Arbeider af 2den Klasse, og 5 Cents til en Arbeider af 3die Klasse, for enhver Arbeidsdag at regne.
Hvor den sædvalige Ration af Meel og Sild, efter fælleds Overenskomst, er bleven mod-taget for en Deel af den Arbeideren tilkommende Løn, skal fuld ugentlig Ration tages for 5 Cents om Dagen eller 25 Cents om Ugen.
Ammer, der maae forsømme 2 Timer hver Arbeidsdag, skal betales som for fire fulde Arbeidsdage i Ugen.
Betalingen til Børn bliver som hidtil at erlægge til deres Forældre, eller til dem, der staae i Forældres Sted.
Naar en Arbeider ikke melder sig til Betalingstiden, enten Personlig, eller ved en Anden, vil han have at vente til næste Betalingsdag, medmindre han var forhindret ved Arbeide for Plantagen.
Ingen Pantsættelse eller Beslag af Løn for privat Gjeld er tilladt, ikke heller kan Mere end de 2/3 afdrages for Gjeld til Plantagen, uden Øvrighedens udtrykkelige Bestemmelse. Extraprovisioner, der leilighedsviis tilstaaes paa de sædvanlige Arbeidsdage, kunne ikke fordres dem nogen Ret, saalidet som derom kan tinges.

Arbeide i Extratimer under Høsten betales som følger: til Møllegangen og Crookgangen, betales for at arbeide i Frokosttiden 1 Styver(105) , og for at arbeide Middagstimerne over, 2 Styver om Dagen. Extraprovision skal ikke gives, medmindre Arbeiderne maatte foretrække saadant Ydelser, eller med Afdrag i deres Pengebetaling. Kogemænd, Fyrbødere og Magasbærere skulle oppebære for hver Dag Kogningen fortsættes til sildigt ud paa Aftenen et Maximum af 20 Cents om Dagen. Ingen Tingning(106) for timeviis Extrabetaling er tilladt Folk, der arbeide i saadanne Extratimer allene skifteviis, kunne ikke gjøre Fordring paa Tillægsbetaling.

Haandværksfolk paa Plantagerne ere pligtige at udføre det samme Arbeide, som hidtil har været Brug: med at være behjælpelig med Markarbeidet, med at karre(107) o.s.v. De skulle overensstemmende med deres Duelighed henføres til 1ste, 2den eller 3die Arbeidsklasse. Hvor man ikke iforveien er blevet enig om visse bestemte Vilkar, fastsættes Lønnen til Haandværkere af 1ste Klasse, der have fuldt Arbeide i deres Profession, til 20 Cents om Dagen. Enhver allerede afsluttet Contract med Haandværkere bliver i Kraft til indeværende Aars 1ste October.
Ingen Haandværker maa holde Lærlinge uden Plantageeierens Samtykke, og skulle saadanne Lærlinge ansees bundne for et ikke ringere Tidsløb end 3 Aar, hvorhos de ikke kunde afskediges eller forflyttes uden Øvrighedens Samtykke.

Ingen Arbeider er forpligtet til at arbeide for Andre om Løverdagen, men om han er sindet at udleie sit Arbeide, er det i sin Orden, at hans egen Plantage har Fortrinsret dertil.
For en fuld Dags Arbeide om Løverdagen maa der ikke forlanges eller gives mere end tyve (20) Cents til en Arbeider af 1ste Klasse, tretten (13) Cents til en Arbeider af 2den Klasse, og syv (7) Cents til en Arbeider af 3die Klasse. Arbeide om Løverdagen kan iøvrigt paalægges af Øvrigheden som Straf for den Arbeider, der har unddraget sig fra Arbeide i Ugen, for en heel Dag eller flere, eller som har viist sig efterladen, og i saa Tilfælde skal Arbeideren ikke nyde mere end hans sædvanlige Betaling paa en Hverdag.

Alle Mandfolk blandt Arbeiderbefolkningen, Haandværkere indbefattede, og som ere over 18 Aar, ere forpligtede til, skifteviis at tage Nattevagten paa Plantagen, hvor de arbeide, men dog kun een Gang i 10 Dage. Tilsigelse sker før Middag om at afbryde Arbeidet om Eftermiddagen med Ammerne, og at komme til Arbeide næste Dag Klokken otte. Vagten sættes paa sædvanlig Maade fra Solens Nedgang og til dens Opgang. Ovenstaaende Bestemmelse medfører imidlertid kun tvangsligt for Arbeiderne, hvor frivil-lige Vagtholdere ikke kunne erholdes for den Betaling, som Planterne maatte ville give, for at indvinde den Tid, der gaaer tabt ved at anvende deres almindelige Arbeidere til Vagthold.
De mandlige Arbeidere ere ligeledes forpligtede til, een Gang om Maaneden paa Søn- og Helligdage, at tage Dagvagt paa Gaarden, og at passe Creaturerne imod at modtage deres sædvanlige Betaling for en Ugedags Arbeide. Denne Regel er ogsaa anvendelig paa Crook-gangen.
Alt hvad der angaaer Vagtholdet, bør ordentlig indføres i Plantagens Journal.
Dersom en Arbeider, uagtet at han er blevet lovligt tilsagt, ikke indfinder sig til Vagthold, maa en anden Arbeider leies i den Udeblevnes Sted og paa hans Bekostning, dog ikke over 13 Cents.
Naar Nogen modvilligen forlader siv Vagt, eller forsømmer den, bliver han anmeldt for Øvrigheden, for at straffes efter Omstændighederne.

Arbeidere, der forsætligen afholde sig fra Arbeide paa en Arbeidsdag, have forbrudt(108) deres Løn for den Dag, og ville desforuden have at betale en Bøde, at indeholde i deres Løn, af syv (7) Cents for en Arbeider af 1ste Klasse, fem (5) Cents for en Arbeider af 2den Klasse, og to (2) Cents for en Arbeider af 3die Klasse. I høsten og paa Dage, da der males(109), ville slige Gjenstridige, om de ere anbragte ved Værkerne, eller med at køre skjære(110) sukkerrør, eller i Crookgangen, blive ifundne en Tillægsstraf af Øvrigheden, paa indgiven Klage over saadant Forhold.

Arbeidere, der afholde sig fra Arbeide en halv Dag, eller som bryde af med deres Arbeide, førend de have Hjemler(111) have forbrudt deres Løn for en Dag. Arbeidere, der ikke komme paa Arbeide til rette Tid, have dermed forbrudten halv Dags Løn.
Forældre, der holde deres Børn fra Arbeide, skal mulkteres(112) istedetfor Børnene.
Ingen Huusleie maa herefter beregnes for Udeblivelse fra Arbeide eller for Løverdagen.
Arbeidere, der modvilligen afholde sig fra Arbeide for 2 eller flere Dage i Ugen, eller gjøre Vane af at holde sig borte, eller som udføre deres Arbeide skjødesløst og efterladent, skulle, paa Klage til Øvrigheden, straffes efter Fortjeneste.

Arbeidere, der forgribe sig paa nogen Befalingshavende paa Plantagen eller som sammenrotte sig for at hemme eller standse Arbeidet, eller enes om at afholde sig derfra, og bryde deres Forpligtelser, skulle straffes efter Loven, efterat Sagen af Øvrigheden er undersøgt.

Indtil Forholdsregler kunne blive vedtagne for at sikkre Arbeiderne Lægetilsyn, og bestemme de Syges og Svages Behandling, fastsættes det herved:

– at svage og affældige Personer, der ere uskikkede til deres Arbeide, skulle som hidtil, underholdes113 paa de Plantager, hvor de høre hjemme, og pleies af deres nærmeste Paarørende.
– at saadanne affældiges Forældre eller Børn ikke maa fraflytte Plantagen og lade dem tilbage, uden at der sørges for dem, til Eierens eller Øvrighedens Tilfredshed.
– at Arbeidere, der paa Grund af Sygdom eller syge Børns Pleie, ikke kunne passe deres Arbeide, skulle derom gjøre Melding til Forvalteren eller en anden Befalingshavende paa Plantagen, som, naar Tilfældet synes farligt og den Syge hjælpeløs, skal drage Omsorg for at der skaffes Lægehjælp.
– at alle syge Arbeidere, der under deres Sygdom ville forblive paa Hospitalet, skulle pleies paa Plantagens Bekostning.

Dersom en Arbeider, der er anmeldt syg, skulde nogensinde blive fundet fraværende fra Plantagen, uden Tilladelse, eller omdrivende der, eller sysselsat med Arbeide, der forudsætter Helbred, skal han agtes for at have skulket og for modvillig at have unddraget sig Arbeide.
Naar en Arbeider paaskyder(114) Ildebefindende, og ikke er tilsyneladende syg, skal det paaligge ham at bevise saadan Sygdom ved Lægeattest.

Frugtsommelige Koner skulle, som førhen kunne arbeide med den lille Gang og efter deres Nedkomst, ikke klades til Arbeide før 7 Uger ere forløbne.
Smaae Børn skulle fødes og pleies under Arbeidstimerne paa et passende Sted, og paa Plantagens Bekostning.
Ingen tillades at afholde sig fra Arbeide under Paaskud af at pleie en Syg, undtagen Konen og Moderen i farlige Sygdomstilfælde.

Det er Forvalterens Pligt at melde for Politiet ethvert smitsomt eller mistænkeligt Sygdoms-tilfælde eller Dødsfald, isærdeleshed om stor Forsømmelse antages at have fundet Sted, eller naar Børn have været forsømte af deres Mødre, for at den Skyldige derefter kan blive draget til Ansvar, og straffet efter Loven.

Driveren(115) paa Plantagen skal have 4 1/2 Dollars i maanedlig Løn, om ikke anderledes betinget.
Driveren kan afskediges paa enhver Tid paa Aaret, med Øvrighedens Tilladelse.
Det er Driverens Pligt at se Arbeidet forsvarligt udført, at overholde Orden og Fred paa Plantagen, saavel under Arbeidet som ellers, og at forebygge eller anmelde alle Uordener, der maatte begaaes. Skulde nogen Arbeider fornærme ham, eler bruge Ukvemsord mod ham, under eller i Anledning af Opfyldelsen af hans Pligter, skal saadan Person straffes efter Loven.

Ingen Arbeider maa, uden Eierens eller Forvalterens særlige Tilladelse, tilegne sig Træ, Græs, Urter, Frugter eller deslige, henhørende til Plantagen, ei heller maa han tilegne sig saadant fra andre Plantager saaledes som stjæle Sukkerrør eller brænde Kul.
Personer, der deri findes skyldige, skulle straffes efter Loven med Bøder, eller Fængsel med hardt Arbeide, og den blotte Besiddelse af saadanne Sager, hvorfor ikke tilfredsstillende kan gjøres Rede, skal ansees som tilstrækkelig Beviis for ulovlig Erhvervelse.

Alle Contracter, der ere i Strid med foranstaaende Regler, skulle være ugyldige og magtes-løse, og Plantageeiere eller Forvaltere, der befindes i nogen Fremfærd sigtende til forsæt-ligen at modarbeide eller hæve disse Bestemmelser, [det] være sig umiddelbart eller middelbart(116), skulle erlægge en Mulkt af indtil 200 Dollars.

Gouvernementshuuset, St. Croix den 26de Januar 1849

P. Hansen

1. Hvad kan det fortælle, at reglementet visse steder (f.eks § 9 og 17) bærer præg af at være midlertidigt ?
2. Hvordan begrundes indførelsen af arbejdsreglementet officielt ?
3. Kan der være andre (sjulte) motiver bag det ny arbejdsreglement ?
4. Klarlæg på hvilke punkter reglementer tilgodeser plantageejerne.
5. Klarlæg på hvilke punkter reglementet tilgodeser arbejderne.
6. Hvorfor opdeles arbejderne i 3 klasser, og hvilke forskelle er der ?
7. Vurder på grundlag af 4+5+6 forholdet imellem plantageejere og arbejdere.
8. Hvis interesser varetager arbejdsreglementet primært ?
9. På hvilke måder?
10. Hvorfor ?
11. Beskriv hvilken rolle myndighederne spiller på arbejdsmarkedet ?
12. Hvorfor spiller de den rolle ?
13. Vurder arbejdsreglementet i forhold til negrenes vilkår i slavetiden